BILLEDKUNSTNER
DANNY HEINRICHT
%20v.jpg)
Drømmefugl og virkeligheden
Hver gang jeg kører fra Gjøl i retning nord/nordøst, føles det som om jeg kører igennem mit maleri "Drømmefugl".
Der er ét bestemt træ, eller rettere en lille trægruppe, i et helt bestemt vejsving, der har tjent som model for landskabet i maleriet.
Undervejs i arbejdet med billedet tog jeg mig nogle små kunstneriske friheder og vejen endte med at gå i en slags surrealistisk, metafysisk og smuk opløsning. Med det resultat, at himlen (som i øvrigt er gul) kommer til syne under vejen. Hvorfor? Jeg er ikke sikker. Måske er det et filosofisk udsagn a' la "som foroven så forneden"? Eller bare fordi det føles så fedt at svæve uhindret af tyngdekraften.
Vejens løse, svævende fragmenter er blevet transformeret rent farvemæssigt. Af, for mig, uvisse grunde. Måske bare fordi det var det rigtige at gøre. Det er nogle gange nok. Altid, faktisk. Man skal bare mærke efter. Nogle gange tager det blot længere tid end andre gange.
Sweet Dreams
Her danner Gjøl/Øland dæmningen baggrund (undergrund?) for en lille svævende hændelse i min fantasi.
"Sweet Dreams" kommer maleriet til at hedde. Indtil videre findes det kun som en blyantstegning (kunst tager tid).
Dæmningen er et dejligt og magisk sted og et af mine absolutte yndlingssteder. Gjøl/Øland dæmningen forbinder de to halvøer, der ligger ud til Limfjorden.
"Sweet Dreams", farveskitse
Poetisk note
En smuk, fin lille muslingeskal fundet i fjordkanten. Lidt medtaget, hvilket giver den et poetisk strejf -og karakter.
De manglende stykker, forsvundet for længst, og som jeg ikke fandt i sandet, tegnede jeg ind i billedet. Også svævende -naturligvis. Det var nu ikke den første tanke, som man kan se på den lille farveskitse. Idéen dukkede først op undervejs i processen og jeg var straks begejstret, da den svævede forbi mit indre syn. Så oplagt! Synes, at det lige giver prikken, eller prikkerne, over i'et. Eller muslingeskallen.
Nu skal billedet males...
Smukke poetiske hilsner
Danny Heinricht
Phatalo blå eller cerulean blå?
Jeg vil lige highlighte et par af de faser jeg som billedkunstner skal igennem for at komme frem til et færdigt oliemaleri. Det er dog kun toppen af isbjerget, der belyses her.
"Lost Marble" maleriet kan her ses sammen med en enkelt farveskitse, hvor jeg forsøgte at forberede farvevalget i maleriet så godt som muligt (efter idé og komposition var gennemarbejdet, ja - jeg er lidt af en perfektionist). Undervejs er der rettet i planen og nye farver har erstattet andre, som man kan se på skitsen, og slutresultatet blev noget anderledes end afsættet. Det er for eksempel ikke uvæsentlig, hvilken blå man vælger - og hvad den gør ved de andre farver. I dette tilfælde faldt valget på phatalo blå fremfor cerulean blå.
Sommerfuglevingen, én af modellerne, opbevarer jeg under et stykke klart akryl, som reference til at tegne og male efter. Den er i øvrigt også malet i det mindre billede "Body & Soul".
Min kunst kan du se og købe i Kunstlade Gjøl.
"Lost Marble". Det færdige oliemaleri indrammet i sort svæveramme.
Hvorfor skinner dine billeder sådan?
Jeg bliver nogle gange spurgt om, hvorfor der er sådan en glans over mine billeder. Er de lakeret? Ja, det er malerier faktisk. De er blevet ferniseret.
Deraf i øvrigt betegnelsen ”Fernisering”. En fernisering er såmænd bare åbningsdagen af en udstilling. Så er den i gang. En udstilling kan vare nogle uger, i nogle tilfælde måneder og begynder altid med en, forhåbning festlig, fernisering. Og kort før man åbner en udstilling, ferniserer man sine malerier.
Fernis har flere funktioner. Dels beskytter det maleriet og dels fremhæver fernissen farverne i maleriet. Farver bliver mere matte, når de tørrer og en slutfernis får farvernes oprindelige glans og dybde frem igen, sådan at billedet fremstår som, da man lige havde malet det. Slutfernis har også UV beskyttelse. Nogle områder i et oliemaleri kan også tørre mere mat op end andre områder. Fernissen udjævner disse forskelle, sådan at det færdige, ferniserede maleri fremstår ensartet i overfladen.
Man har altid ferniseret malerier. Nogle samtidige kunstmalere benytter vist ikke fernis, og det kan der måske være forskellige grunde til. Det kan være et æstetisk valg. Eller måske skyldes den manglende fernisering af et billede manglende viden? Hvem ved? Jeg gør ikke. Apropos æstetiske valg, så findes der blank, halvblank og mat fernis. Jeg foretrækker den blanke, og synes den er smukkest og får mest frem i billedet.
Fernis på et maleri har man altså altid brugt og man gør det bestemt stadig. Der er lige så mange gode grunde til at gøre det, som der var på da Vincis tid.
Fernis på et maleri har man altid brugt og det gør man stadig. Der er lige så mange gode grunde til at gøre det, som der var på da Vincis tid.
Himmelskulpturer, de første i serien af små malerier, indrammet i sorte, stilfulde svæverammer. Kan købes enkeltvis eller samlet. Galleriet er åbent lørdage og søndage 11-17. Vi ses måske... i Kunstlade Gjøl.
Bedste hilsner
Danny Heinricht
Disse sommerfuglevinger har jeg samlet op i baghaven en sommer uden helt at vide, hvordan de skulle blive til et maleri (et lille kunstværk var de jo allerede).
Nu lykkedes det, og det første resultat kan ses i Kunstlade Gjøl til påskeudstillingen, hvor det lille maleri bliver præsenteret sammen med meget andet nyt fra andre kunstnere og mig.
Jeg tror ikke, at det er den sidste sommerfuglevinge, jeg maler. De er meget smukke og poetiske.
Fernisering, altså åbningen, af påskeudstillingen er den 23. marts 2024.
Meget mere om den kommende udstilling, og hvem de andre kunstnere er, senere..
-Danny Heinricht
Min arbejdsproces
Den teknik, som jeg bruger, det lagvise maleri, kaldes også ”Den flamske metode”. Processen: Motivet tegnes først og males så over mange omgange i en monokrom undermaling (Grisaille), for eksempel rå umbra. Senere lægges flere mere eller mindre transparente farvelag på undermalingen.
Jeg er inspireret af renæssancen, guldalderen og surrealismen og maler i den klassiske maletradition. Min billedverden kunne kaldes en slags "Guldalderen møder surrealismen".
Her ses nogle indtryk fra arbejdsprocessen.
1. Idéudvikling/idéskitser.
2. Farveskitse.
3. Blyantstegning efter modeller og fotoreferancer.
4. Forberedelse af malegrund. Det vil sige flere lag gesso (hvid akrylgrunder), hvor der slibes med fint sandpapir imellem lagene.
5. Overførsel af tegningerne på malegrund. Malegrund kan være lærred eller træplader. Overførslen foregår ved hjælp af grafit papir, hvor tegningen tegnes op engang til, sådan at der kommer en kontur på malegrunden.
6. Blyantstegning males op med akrylmaling, sådan at tegningen ikke opløses og forsvinder når man begynder at male. Jeg bruger akryl i de første lag, da akryl tørrer meget hurtigere end oliemaling, som jeg af flere grunde foretrækker senere i processen.
.jpg)
Idéudvikling. Små, løse skitser.
Farveskitse
Blyantstegning efter modeller og fotoreferancer.
Forberedelse af malegrund. Det vil sige flere lag gesso (hvid akrylgrunder), hvor der slibes med fint sandpapir imellem lagene.
Overførsel af tegningerne på malegrund. Malegrund kan være lærred eller træplader. Overførslen foregår ved hjælp af grafit papir, hvor tegningen tegnes op engang til, sådan at der kommer en kontur på malegrunden.
Motivet overføres. Konturer tegnes op med rød, så jeg kan se, at det hele er kommet med.
Næste fase i arbejdsprocessen: Undermaling.
De første lag af den brune, monokrome undermaling ses her. Nu bruges oliefarver og ikke længere akryl. Oliefarve har en betydelig længere tørretid end akrylmaling. Det giver et større tidsmæssigt "vindue" til at modellere lys og skygge og de bløde forløb. Derudover har oliefarve en dejlig dybde. Det kan bedre ses senere, når der er påført flere lag. Dette er kun begyndelsen af maleprocessen. Den brune farve er i øvrigt rå umbra.
Denne fremgangsmåde er den klassiske malemetode, som er blevet anvendt siden renæssancen. Leonardo da Vinci, Albrecht Dürer, Rembrandt, Jan van Eyck, Titian, Rubens og mange, mange andre brugte denne teknik (bortset fra akrylmalingen, som er en moderne opfindelse.)
Efter afsluttet undermaling følger processen, hvor der males med farver i transparente, semi-transparente og stedvis dækkende lag. Der findes overordnet set 2 malemetoder: "A la prima" (færdig efter en enkelt arbejdsproces, vådt i vådt) og "det lagvise maleri", som opbygges i mange lag over en længere periode med flere dages tørretid imellem lagene.
Den første undermaling påføres med en grov pensel. Svinebørster er velegnet, det behøver ikke at være så fint på dette stadie.
Malingen jævnes nu ud med en blød, tør pensel.
De tydelige penselstrøg er nu udjævnet.
.jpg)
På paletten er der kun rå umbra, titanhvid og malemiddel.
Nu skal billedet tørre nogle få dage inden næste lag.
Nogle af de forskellige pensler, der har været i brug. Brugte pensler rengøres efter hver arbejdsdag, så de er klar til næste morgen.
Overført på malegrund. Nu kan maleprocessen begynde.
Blyantstegning males op med akrylmaling, sådan at tegningen ikke opløses og forsvinder når man begynder at male. Jeg bruger akryl i de første lag, da akryl tørrer meget hurtigere end oliemaling, som jeg af flere grunde foretrækker senere i processen.
Min model. Sommerfuglevinger, som jeg samlede op i baghaven. Den ene har tjent som model til dette lille maleri.
Eksempel på en færdig undermaling. Nu kan der komme farver på maleriet.
Drømmefuglens tilblivelse
Lille stemningsfilm om tilblivelsen af mit maleri "Drømmefugl", der også belyser de mange gearskift under den lange arbejdsproces, som alle mine billeder kommer igennem.
Blue Monk by the Sea
Danny Heinricht er surrealistisk billedkunstner. Hans oliemaleri "Blue Monk by the Sea" er en parafrase over det berømte kunstværk "Der Mönch am Meer" af den tyske maler Caspar David Friedrich, malet mellem 1808 og 1810. Danny Heinricht giver det velkendte sceneri et surrealistisk udtryk, forklarer hvorfor han følte sig inspireret til det og fortæller hvordan billedet blev til.
Maleriet "Reality Check af et rejsende menneske"